Vi vil naturligvis hylde Danmarks absolut bedste sangskriver gennem tiderne - nationalskjalden Kim Larsen, som desværre gik bort den 30. september 2018.

- Vi har haft Kim Larsen på scenen mange gange - og senest var han på scenen i 2016, hvor han i den grad havde hele koncertpladsen i sin hule hånd. Vi har valgt at ære hans minde med at sætte et af Danmarks bedste Kim Larsen og Gasolin coverbands - Østre Gasværk - på den store scene.

Danmark tabte hjertet til Gasolin sidst i 70'erne. Der har siden været mange efterligninger af Gasolin. I nyere tid kommer man ikke tættere på den originale stemme og ånd end lokale Østre Gasværks fortolkninger af Gasolin og sange fra Larsens øvrige sangskat.

- Jeg håber, vi kommer til at møde Onkel Stage, Fru Sauterne, Stakkels Jim, Lange Lone, Linda Friis (hende med fniset), og så håber jeg, at vi skal en tur ned af Rabalderstræde og ud i det blå sammen med Østre Gasværk-drengene.

Lyt til Østre Gasværk