Herunder finder du nyttig information og vores reglement:

Mad og Drikke: Mad og drikkevarer må ikke medbringes. Vores billetpriser er baseret på at mad og drikkevarer købes på pladsen. Forsøg på indsmugling medfører bortvisning.


Armbånd: Hvis pladsen forlades, og du vil ind igen samme dag, skal der købes armbånd til kr. 25,- hver gang pladsen forlades.


Narko: Vi har nul tolerance overfor narko af enhver art. Vi anmelder ethvert tilfælde af indtagelse eller besiddelse af narko. Ved mistanke om at en gæst er narkopåvirket, skal denne medvirke til en narkotest / drugwipe.


Handicap-hjælpere: Har du behov for at have en handicaphjælper med på pladsen, kan der købes “handicaphjælper-billetter”. Disse billetter bestilles via info@rockifrederikshavn.dk – oplys navn og adresse, så sender vi billetten pr. post sammen med en faktura.


Kontrollører: Vores kontrollører har øverste myndighed på pladsen. Du skal følge de instrukser de giver dig. Ved slagsmål på pladsen bedes du søge væk fra stedet.


Børn og unge på pladsen: Vi opfordrer til at der ikke er børn og unge på pladsen uden en voksen efter kl. 20.00.


Overnatning: Vi har ingen mulighed for at tilbyde overnatning på selve festivalpladsen. Vi henviser derfor til campingpladserne i området. Kontakt turistkontoret Tlf.: 98 42 32 66 for yderligere oplysninger.


Publikum: Stagediving og crowdsurfing er forbudt og vil medføre bortvisning fra festivalpladsen. Det er ikke tilladt at bære rygmærke eller anden ens beklædning.


Dyr (inklusiv hunde): Det er IKKE tilladt at medbringe dyr på pladsen.